Mælken lunes og kommes i en skål. Gæren smuldres ned i mælken og der røres indtil gæren er opløst. Margarinen lunes også og tilsættes. Æg, sukker, mel og salt kommes i og det hele røres godt sammen. Dejen stilles til hævning i ca. 30 minutter.
Margarine, brun farin, sirup og kanel røres godt sammen til remonce.
Mælk og cremepulver røres sammen med en håndmikser i ca. 5 minutter. Cremen stilles på køl i ca. 30 minutter. Derefter røres cremen hurtigt igennem med håndmikseren igen.
Dejen deles i to portioner, den ene lidt større en den anden. Den mindste del rulles ud til en bund lidt større end tærtefadets bund. Bunden kommes i tærteformen, så den fylder bunden samt siden af tærteformen ud. Den anden del af dejen rulles ud til en rektangel. Først fordeles remoncen på både bunden og den udrullede rektangel. Dernæst gøres det samme med kagecremen oven på remoncen.
Rektanglen med remonce og kagecreme rulles sammen til en roulade. Rouladen skæres ud til snegle og fordeles på bunden. Kagen stilles til efterhæve i 15-20 minutter og pensles derefter med æg. Kagen bages i ca. 20 minutter ved 180°. Flormelis og vand blandes til glasur. Mens kagen stadig er lidt lun, pyntes den med glasur og serveres.