Kylling i karry lavet i ovn

Til 6 personer

Ingredienser

  • 5-6 kyllingefilet
  • 2 porrer
  • 8 gulerødder
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1,5 hønsebouillonterning
  • 10 kværn salt
  • 30 kværn peber
  • 3-4 spsk. karry
  • 3 poser parboiled ris

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180°. Skræl gulerødder, og skær gulerødder og porrer i skiver. Kom grøntsags skiverne i et stort fad. Hæld kokosmælk i fadet, og brug dåsen til at afmåle 1,5 dåse vand og hæld det i fadet. Smulder hønsebouillonterning over grøntsagerne. Krydder blandingen med salt, peber og karry, og rør det hele sammen. Kom fadet i ovnen i 40 minutter ved 180°.

Skær hver kyllingefilet i 3 aflange stykker og krydder dem på begge sider med salt og peber. Tag fadet ud af ovnen og læg kyllingestykkerne ovenpå grøntsagsblandingen. Kom fadet tilbage i ovnen og bag det hele i 20 minutter ved 180°. Kog risene efter pakkens anvisning og server dem sammen med kylling i karry.