Pasta og kylling med peberfrugt og pikantost

Til 4 personer

Ingredienser

  • 3 kyllingefilet
  • 1 peberfrugt
  • 1 løg
  • Stegemargarine
  • 300 g pasta
  • 200 g Buko pikant flødeost
  • ½ dl vand
  • 1 hønsebouillonterning
  • Chili
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

Kog pasta i 10 minutter i saltet vand. Pil løg, skyld peberfrugt og fjern kerner. Skær kyllingefilet, peberfrugt og løg i tern.

Steg først kyllingetern i ca. 2 minutter. Tilsæt grøntsager og steg det hele i ca. 8 minutter. Tilsæt vand og hønsebouillonterning efter ca. 4 minutter. Tilsæt pikantost og varm det forsigtigt igennem, det må ikke koge. Vend pastaerne i og vend rundt indtil de er helt dækket med pikantost. Smag det til med salt og peber.